søndag den 12. juli 2009

1 uge efter.

I den forløbne uge har jeg kæmpet med at få sat udvalgte billeder og tekst sammen.
Det har været besværligt for mig, og er desværre ikke blevet, som jeg helst så det.
Men nu kan jeg ikke bruge mere tid på det, så "take it or leave it"!
Flere læsere har efterfølgende mail'et og fortalt, at det ikke var lykkedes at kommentere i bloggen, selvom de havde prøvet. Derfor har jeg selv gået ind på anden computer og forsøgt mig.
Det kræver et login/password på Google eller Blogger.com.
Herefter vil jeg gå ind på bloggen en gang i mellem og se, om der nogen reaktioner og siden lægge den ind på Facebook i link-samlingen der.

Grønlandsturen har virkelig været en oplevelse for livet!, -og opfyldt alle mine/vores forventninger. Kun vejret har som sagt drillet lidt.
De største oplevelser for mig var isfjorden og venligheden i Ilulissat samt landskabet mellem Sisimiut og Kællingehætten, som selvfølgelig stadig fremstår, som det stod.
En enstående oplevelse var selvfølgelig gensynet med Petra!

Jeg kan absolut anbefale turen, men hvis I bliver smittet af min begejstring, kunne man overveje at tage af sted på egen hånd. Flere af de vandrere vi snakkede med havde gjort det og formodentligt sparet mange penge, fordi der røde flybilletter med 60+-rabat samt tilsvarende i hvert fald på hotel Arctic.
Men det var også dejligt at det hele var arrangeret for os, -eneste undtagelse var hjemturen, der strakte sig over et døgn med 8 timers venten i luft havnen og flytur om natten. Jeg ved ikke, om det kunne være anderledes.

Jeg kunne godt finde på at gøre rejsen igen!

søndag den 5. juli 2009

Hjemme igen!

Hvor er det dejligt at høre, at I er mange, der haft fornøjelse af at læse bloggen. En særlig hilsen til Anders med tak for kommentarer og hilsner. Han er faktisk den eneste, der har skrevet i den. Var det var mon for svært at skrive ind i bloggen?
Jeg møblerer lidt om på billederne og lægger flere ind samt skriver en afslutning, så I skal måske også kigge på det færdige produkt om en uges tid.
Nu er vi ellers ved at være oprejst igen. Vi var hjemme her kl. 12.00 i går, efter næsten at have rejst og ventet et døgn. Det var hårdt, og det er først nu efter at have ligget og sovet hele eftermiddagen og 12 1/2 timers nattesøvn, at jeg kan foretage mig noget så fornuftigt som at skrive blog!
Vi har endnu en uges ferie, men skal ikke noget særligt, -heldigvis, havde jeg nær sagt, for sådan et jet-lack kan vist tage et stykke tid.
Det kan mærkes så småt nu, selvom klokken kun er 18.45, men det viste sig alligevel at være temmelig svært (for mig) at passe almindelig dansk sengetid.

fredag den 3. juli 2009

Rejsen hjem

I lufthavnen i Sisimiut skete der næsten noget fantastiskt!

Ved siden af mig sad pludselig Petra Olsen, som jeg havde gået i skole sammen med i den daværende Holsteinsborg Skole.
-Vild jubel!
Inden jeg så mig for, havde jeg en til tidligere skolekammerater i hendes mobil, dvs. Benedikte Kleist. Et øjeblik efter var der endnu skolekammerat en face, men jeg kunne bedst huske Benedicte, som jeg desværre havde svært ved høre i lufthavnslarmen.
Petra ligner sig selv, men er selvfølgelig blevet ældre. -Arbejder stadig som told for Nordisk Råd, hjemmestyret og ministeriet og andre projekter, som f.eks de kongeliges deltagelse i Nationaldagen sidste uge.
Det gik der så noget tid med !
Lidt surt, at det møde ikke fandt sted før, for både Petra og Benedicte ville gerne have arrangeret noget for os i Sisimiut.
-Det havde ikke været så dårligt i de første dages møgvejr!

Her i ventetiden har vi været på rundtur i det gamle base-areal.
Petra er et kendt ansigt, og pludselig hilste vi på en medarbejder herfra, som kunne huske Politi-Fausing.
Som det hele dog kan udvikle sig omkring os på en eneste dag!
Det bliver som sagt et skrapt døgn, for vi tog af sted kl. 11.00 i formiddags og skal først af sted kl 21.25. Så indhenter tidsforskellen os igen, så kl. bliver 6.00, inden vi når Kastrup.

Niels Erik kaster et sidste blik på Grønland.








Petra og den ældre herre, der kendte far fra tidligere tider!

Sidste dag i Sisimiut og Kangerlussuag

Fra vandreturene ved elven og turen ud til Kællingehætten







Simpelthen Grønland!










Vejret var så godt, at vi besluttede til at tage turen helt ud til Kælingehætten. Vi standsede først, da den egentlige opstigning startede. Men da var benene også blytunge og knæene begyndte at ømme. Ved dagens slutning kunne skridtmåleren også vise 27.000 skridt, hvilket er rekorden.
Til trods for rødvin hver dag!, så tror jeg ikke, at jeg/vi har taget de obligatoriske kilo på.
Vi fik spenderet lidt af den efterhånden slunkne rejsekasse: En sportjakke til Niels Erik og et par grønlandske hjemmesko. Jeg kiggede også efter efter spændende sager til resten familien, men det var svært!
Motion er godt!, men her i Sdr. Strømfjord havde ingen af os lyst til den sidste vandretur (kaldet Køkkenfjeldet bag hotellet), som vi ellers havde planlagt.
I stedet for hygger vi os med parret Gurli og Preben Rosenkrands, som vi faktisk har fulgtes med under det meste af rejsen. Vi er næsten jævnaldrende og begge par består af en praktiserende (psykolog og endnu læge) samt "pensionist"-ægefæller

Vi fejrede også sidste aften i går, og det blev meget hyggeligt.

onsdag den 1. juli 2009

Billded-galleri

Hotellet Arctic
Luksusværelse!









Tilbageblik i Ilulissat:








Godt vejr, endelig!



Næstsidste dag! -og først i dag kom det gode vejr til Sisimiut.
Vi benyttede straks dagen til lidt vandreture. Tele-øen rundt, men de gamle kulturminder var pist forsvundet! - for som en fisker sagde til os:"Her i byen lever vi af rejer"!
I går ville jeg have fortalt om en bog, som vi køble på museet. Her var både Torben Krogh (handelschef) og Hans Ebbesen (skoleinspektør) medforfattere. Fatter Fausing burde have givet sit besyv med, men den er nok udgivet efter hans tid.
Efter turen vandrede vi rundt i havnen. Niels Erik er god til at kontakte folket, og det viser sig, at de gerne vil snakke med os.
I eftermiddags styrede vi så mod Kællingehætten og mødte 2 vandrere fra Sdr. Strømfjord. De havde været 11 dage undervejs og var godt trætte og snakkesalige. De var fra Tyskland.
På vejen hjem rendte vi ind i det, Niels Erik kalder hundeland. Nu for tiden er der nemlig ikke hunde i selve byen. De er lænket og placeret et godt stykke uden for byen. Til gengæld får de bedre pleje med mad og vand, end vi oplevede det. Ikke desto mindre oplevede vi en hylekoncert, som jeg huskede det.
I morgen vil vi gå resten af turen ud til Kællingehætten, for i dag holdt vi efter 22.000 skridt.
Spiste middag på en café i nærheden, hvor vi fik dagens ret, -suppe og brød til 50 kr.

"Hundeland" ligger et godt stykke udenfor byens bebyggelse, faktisk et godt stykke på vej ud til Kællingehætten. Det var et skuespil at se dem blive fodret! Grønlænderne er glade for deres hunde og sørger godt for dem.