Jeg er med til at lede en læsekreds for Ældre Sagen i Rebild.
Sidste torsdag (25.jan. 2012)var Tine Brylds bog: "I den bedste mening" og filmatiseringen: "Eksperimentet" om de 22 grønlandske børn i fordanskningsprojektet i 50'erne.
Det blev en oplevelse!
Læs og se selv!!!
tirsdag den 31. januar 2012
onsdag den 18. januar 2012
Ny Grønlands-bog!
Linda Lassen: Håbets år, er en dejlig bog om det gamle Grønland. Letlæst og fuld af empati for både Hans Egede og hans familie samt grønlænderne omkring dem. Mange ting falder på plads efter denne bog, for den forklarer faktisk grønlændernes udvikling siden da, som sagt på indfølende måde.
Litteratursiden beskriver bogen sådan:
Af Anne Klara Bæhr. Publiceret 22/08/2011. Opdateret 05/09/2011.
Historisk roman om præsten Hans Egedes ophold og missioneren på Grønland i begyndelsen af 1700-tallet - Romanen skildrer desuden hustruen Gertrud Rask og børnenes møde med grønlænderne
Udgivet:
2011
Forlag:
Hovedland
Medrivende roman om lensmandsdatteren Gertrud Rask, der bliver gift med den 13 år yngre teolog Hans Egede, der senere skulle blive kendt som Grønlands apostel
Linda Lassens roman om Hans Egede (1686-1758) og hans hustru Gertrud Rask (1673-1735) bygger på en omfattende research. Kilderne koncentrerer sig om Hans Egede og hans virke som missionær i Grønland, men Linda Lassen har valgt at gøre Gertrud Rask til bogens hovedperson.
I bogens første del følger vi Gertrud i det lille bondesamfund i Norge, fra hun er barn, til hun rejser med sin mand til Grønland. Hun er én blandt flere søskende, hvoraf kun søsteren Maren overlever hende. Dagligdagen i en tid præget af overtro, store sociale forskelle og begrænsede muligheder for kvinder opleves gennem den videbegærlige Gertrud.
Bogens anden del fortælles af den yngste datter Petronella og skildrer tiden i Grønland, fra familien bestående af Hans, Gudrun og deres fire børn ankommer til Håbets Ø i 1721, til de vender hjem efter Gudruns død i 1736. Petronella, der er fem år da familien ankommer til Grønland, beretter som gammel for sin datter om tiden, dels som hun selv husker den, dels gennem brevvekslingen mellem søstrene Gertruds og Maren.
Handlingen har således kvinderne som omdrejningspunkt, og alt bliver set med deres øjne. Det er et barskt liv med hårdt arbejde. Gudrun savner sine søskende, i perioder sulter familien, og sluttelig rammes Grønland af en koppeepidemi, der næsten udrydder hele befolkningen.
Hans Egede, hvis mål det var at kristne Grønland, bliver skuffet den ene gang efter den anden. Han beskrives som en streng mand, der insisterer på at gå med paryk og i præstekjole, og som tugter både sin grønlandske menighed og sine børn. Gudrun beskrives til gengæld som en forstandig og stærk kvinde.
Bogen beretter også om konflikten mellem et naturfolk og en missionerende præst, der ikke vil gå på kompromis med sin tro. At være døbt betyder alt, og det kan for moderne mennesker synes utroligt, at en præst kan dømme de udøbte, selv de små børn, til Helvede.
Litteratursiden beskriver bogen sådan:
Af Anne Klara Bæhr. Publiceret 22/08/2011. Opdateret 05/09/2011.
Historisk roman om præsten Hans Egedes ophold og missioneren på Grønland i begyndelsen af 1700-tallet - Romanen skildrer desuden hustruen Gertrud Rask og børnenes møde med grønlænderne
Udgivet:
2011
Forlag:
Hovedland
Medrivende roman om lensmandsdatteren Gertrud Rask, der bliver gift med den 13 år yngre teolog Hans Egede, der senere skulle blive kendt som Grønlands apostel
Linda Lassens roman om Hans Egede (1686-1758) og hans hustru Gertrud Rask (1673-1735) bygger på en omfattende research. Kilderne koncentrerer sig om Hans Egede og hans virke som missionær i Grønland, men Linda Lassen har valgt at gøre Gertrud Rask til bogens hovedperson.
I bogens første del følger vi Gertrud i det lille bondesamfund i Norge, fra hun er barn, til hun rejser med sin mand til Grønland. Hun er én blandt flere søskende, hvoraf kun søsteren Maren overlever hende. Dagligdagen i en tid præget af overtro, store sociale forskelle og begrænsede muligheder for kvinder opleves gennem den videbegærlige Gertrud.
Bogens anden del fortælles af den yngste datter Petronella og skildrer tiden i Grønland, fra familien bestående af Hans, Gudrun og deres fire børn ankommer til Håbets Ø i 1721, til de vender hjem efter Gudruns død i 1736. Petronella, der er fem år da familien ankommer til Grønland, beretter som gammel for sin datter om tiden, dels som hun selv husker den, dels gennem brevvekslingen mellem søstrene Gertruds og Maren.
Handlingen har således kvinderne som omdrejningspunkt, og alt bliver set med deres øjne. Det er et barskt liv med hårdt arbejde. Gudrun savner sine søskende, i perioder sulter familien, og sluttelig rammes Grønland af en koppeepidemi, der næsten udrydder hele befolkningen.
Hans Egede, hvis mål det var at kristne Grønland, bliver skuffet den ene gang efter den anden. Han beskrives som en streng mand, der insisterer på at gå med paryk og i præstekjole, og som tugter både sin grønlandske menighed og sine børn. Gudrun beskrives til gengæld som en forstandig og stærk kvinde.
Bogen beretter også om konflikten mellem et naturfolk og en missionerende præst, der ikke vil gå på kompromis med sin tro. At være døbt betyder alt, og det kan for moderne mennesker synes utroligt, at en præst kan dømme de udøbte, selv de små børn, til Helvede.
Det grønlandske hus i Aalborg
Endelig kom jeg af sted til det grønlandske hus i Aalborg. Retfærdigvis skal det siges, at jeg har været der en gang før, -lige efter hjemkomsten fra den store rejse i 2009, men det er jo beskedent efter 30 år i regionen!
Jeg gik efter en udstilling: "Politi i Grønland", som forkom mig meget interessant og relevant (efter foregående skrift!).
Desværre var udstillingen taget ned, men jeg fik adressen til en spændende video:
http://vimeo.com/33612046 om politiets arbejde i nutidens Grønland.
Udvikling må jeg nok sige!
Desuden fik jeg en god snak med lederen og nogle af medarbejderne, og vi købte julegaver og hellefisk og moskusoksekød i butikken.
Det bliver ikke sidste gang, jeg gæster huset!, -og heldigvis fik jeg skrevet mig op på en nyhedsliste, så nu kommer jeg til at se alle aktivteterne. I går f.eks Kupik Kleist om forskning og uddannelse, men jeg var desværre forhindret i at deltage.
Men det kommer ....
Jeg gik efter en udstilling: "Politi i Grønland", som forkom mig meget interessant og relevant (efter foregående skrift!).
Desværre var udstillingen taget ned, men jeg fik adressen til en spændende video:
http://vimeo.com/33612046 om politiets arbejde i nutidens Grønland.
Udvikling må jeg nok sige!
Desuden fik jeg en god snak med lederen og nogle af medarbejderne, og vi købte julegaver og hellefisk og moskusoksekød i butikken.
Det bliver ikke sidste gang, jeg gæster huset!, -og heldigvis fik jeg skrevet mig op på en nyhedsliste, så nu kommer jeg til at se alle aktivteterne. I går f.eks Kupik Kleist om forskning og uddannelse, men jeg var desværre forhindret i at deltage.
Men det kommer ....
Abonner på:
Opslag (Atom)