En madhistorie fra Grønland

Jeg arbejder i et kulturelt madværksted en gang om måneden lige i øjeblikket.
Mit arbejde består i at indsamle spændende opskrifter og historier om mad, der bliver fortalt mend maden laves. Begge dele skal udgives. Dels skal udgivelsen bruges som en velkomst-"gave" til nye medlemmer og måske viser det sig, at den kan bruges til andre formål også.
Jeg har selv bidraget med første historie:

En lille historie om mad fra et stort land

Jeg er lige kommet hjem fra Grønland efter uforglemmelige 14 dage i sommer.
Umiddelbart forbinder man ikke Grønland med anden mad end sælkød og hvalkød og grønlandske rejer.
Men jeg kom under opholdet i tanke om en madhistorie i min barndoms miljø:
Skolen i Sisimiut (Holsteinsborg) samlede hver torsdag ca. 30 af eleverne til skolekøkken om eftermiddagen i fire timer. Skolekøkken-læreren var dansk og det var jeg også, -den eneste danske elev i aldersgruppen. Menuen stod på stegt lever fra sæl, -faktisk ikke den ringeste form for lever- iflg. pålidelige kilder!. Leveren skulle tilberedes efter dansk skik og brug, -stegt i skiver med løg og brun sovs. Efterretten var også pæredansk, gul budding med rød saftsovs. -Varer som var mulige at købe i byens eneste butik!
Læreren gav udførlige instruktioner og skrev opskrifterne på tavlen. -Og så blev vi delt i 3 hold med hver sin bordformand og forskellige pligter til alle
Det gik fint, for læreren gik rundt og vejledte undervejs, og omsider var maden klar, og vi gik til bords ved tre borde. Læreren placeret ved et bord, jeg som bordformand ved det andet , mens det tredje bord måtte klare sig uden dansk indblanding.
Det gik også fint, -lige indtil der skulle tages ud af bordet. Læreren opdagede pludselig, at bord tre havde spist stegt lever og løg med rød saftsovs samt gul budding med brun sovs.
I situationen syntes jeg, det var meget morsomt, men her i mere moden alder forekommer episoden mig mere tragikomisk.
Hvor skulle de arme unger kende sammensætningen fra? Måske kan man ligefrem synes, at de fik presset noget ned over hoved, som de slet ikke var parat til?
Men siden (ca. 50 år efter) har grønlænderne både lært både de danske og internationale madskikke.
I forbindelse med mit besøg blev jeg præsenteret for lokale gastronomiske oplevelser. En af dem findes på den lille restaurant Mamartut i Ilulissat (Jakobshavn)
Et hus er indrettet som en intim og hyggelig restaurant. Ud over a la carte-kortet, der kan byde på retter som indbagt grønlandsk lam eller en tallerken med forskellige kødretter lavet af moskusokse, har Mamartut en gang om ugen i sommerhalvåret en grønlandsk buffet på programmet.Der kan bl. a. smages på specialiteter som mattak - rå hvalhud med et tyndt lag spæk – og sidst men ikke mindst grønlandske fisk, -især hellefisk var en oplevelse.I Ilulissat ligger Grønlands største og førende hotel. Kokkene i det ene af Hotel Arctics spisesteder, gourmetrestaurant Ulo, arbejder med et fusionskøkken, hvor internationale og grønlandske råvarer kombineres. I sommerhalvåret bydes også på en grønlandsk aftenbuffet og en ugentlig grillaften på terrassen tæt på isbjergene. Den store ø højt mod nord er klart ved at finde sin gastronomiske identitet - takket været kreative kokke og en voksende interesse for det nordiske køkken. De helt friske råvarer, specialiteter og gastronomien kan samtidig være med til at gøre Grønland til et spændende rejsemål.

Min opskrift var Vikingebøf som den serveres på Viking Bøfhus i Århus.

Hilsner fra Grønland

Petra har ringet til mig 1 god måneds tid efter vores hjemkomst.

Hun vil gerne komme og besøge mig, for som hun sagde:-det var meningen at vi skulle ses igen! Det viste sig jo med overbevisende tydelighed, da vi i flyet også kom til at sidde på samme række flysæder.
Egentligt har vi mødtes en enkelt gang før i Århus for mange år siden. Men kontakten gik agurk, måske fordi Petra boede i Grønland en periode. Men der kom en telefonopringning for nogle år siden, hvor Petra sagde: -Jeg vil se dig en gang til, inden jeg dør!
Jeg tror, jeg forsøgte en gang, hvor jeg var København, men fik ingen kontakt på tlf. nr.

Så kunne Petra overbringe mig endnu en hilsen, for det viste sig, at min anden skolekammerat Benedikte var på Hotel Sisimiut samtidig.
Vi var de irriterende danskere. der sad og drak rødvin, mens Benedikte var til konfirmation i et tilstødende lokale. Hun var vist oven i købet henne og tysse på os, men det må have været, mens jeg har været ude i et lovligt ærinde. UPS!

Nu glæder jeg mig til et besøg af Petra og håber, at jeg får mulighed til at sige undskyld til Bendikte i Sisimiut. Jeg er ikke færdig med Grønland!
Faktisk vil min søster Birgitte og veninde Inger (også med baggrund i Sisimiut) gerne følges med mig, hvis det bliver til noget.