Petra har ringet til mig 1 god måneds tid efter vores hjemkomst.
Hun vil gerne komme og besøge mig, for som hun sagde:-det var meningen at vi skulle ses igen! Det viste sig jo med overbevisende tydelighed, da vi i flyet også kom til at sidde på samme række flysæder.
Egentligt har vi mødtes en enkelt gang før i Århus for mange år siden. Men kontakten gik agurk, måske fordi Petra boede i Grønland en periode. Men der kom en telefonopringning for nogle år siden, hvor Petra sagde: -Jeg vil se dig en gang til, inden jeg dør!
Jeg tror, jeg forsøgte en gang, hvor jeg var København, men fik ingen kontakt på tlf. nr.
Så kunne Petra overbringe mig endnu en hilsen, for det viste sig, at min anden skolekammerat Benedikte var på Hotel Sisimiut samtidig.
Vi var de irriterende danskere. der sad og drak rødvin, mens Benedikte var til konfirmation i et tilstødende lokale. Hun var vist oven i købet henne og tysse på os, men det må have været, mens jeg har været ude i et lovligt ærinde. UPS!
Nu glæder jeg mig til et besøg af Petra og håber, at jeg får mulighed til at sige undskyld til Bendikte i Sisimiut. Jeg er ikke færdig med Grønland!
Faktisk vil min søster Birgitte og veninde Inger (også med baggrund i Sisimiut) gerne følges med mig, hvis det bliver til noget.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar