Kim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden. 212

Naluara” siger grønlænderne til danskerne - og fortæller at det betyder ”Det ved jeg ikke”.

Det ved jeg heller ikke rigtigt. Jeg synes, det et er  beskæmmende at læse om danskerne i Grønland.
Da jeg var der i 50'erne, var der mange gode danskere, som ville det godt.
Dem er der jo ikke mange af, og Morten Falck ville jo også det gode som udgangspunkt på hans tid.

Egentligt synes jeg bedre om Linda Lassens " Håbets år", som jeg har skrevet om tidligere.

Om Kim Leines roman:
Trøstesløshed, kulde, druk og råddenskab er desværre primært det der møder Morten Falck da han ankommer til Grønland, og snart bliver hans egen idealisme og drøm om forandring da også nedbrudt.
Inde i landet huserer imidlertid ”profeter af Guds nåde”, Habakuk og Maria Magdalene, et grønlandsk par der har ”set lyset”. Maria Magdalene modtager budskaber fra Herren i sine drømme. Om at hun og hendes mand skal tage sit folk med væk fra kolonierne, væk fra de danske drukkenbolte og horebukke og starte et nyt liv op hvor de sammen tilbeder Herren.
Da Morten Falck hører om disse ”profeter”, der lever inde i Evighedsfjorden, huer det ham ikke. Snart drager han ud for at finde dem, for at arrestere dem og for at prædike Guds Ord for de stakkels hedninge. Repræsenterer disse mennesker mere end bare et par forvirrede prædikanter? Er det i virkeligheden et kæmpe kulturmøde Morten Falck står overfor?
Mødet mellem den ”nye” og den "gamle" verden er interessant læsning. De vrangforestillinger datidens danskere havde om Grønlænderne, som de beskriver som ”de vilde”, leder uvilkårligt ens tanker hen på den opfattelse som de hvide mennesker havde om slaverne, tanker som ”mon de kan tænke, vilddyrene?” og ”de ser jo alle sammen ens ud!”.
Og man kan ikke lade være med at skamme sig lidt på sit folks vegne. Det folk som kom til Grønland for at omvende ”de vilde”, lære dem om den moderne civilisation, men som selv opførte sig som overlegne, brunstige vilddyr.
’Profeterne i Evighedsfjorden’ er en mastodont fortælling, som jeg gætter på vil komme til at markere sig i den danske litteratur. Kim Leine fortæller selv, at han har planer om at den skal blive i tre bind, men at han nok skriver andre romaner ind imellem. Så som en anden profet, vælger jeg at spå dette værk en strålende fremtid!

ENIG trods alt ,-jeg er spændt på fortsættelserne!

Eksperimentet

Min læsekreds har lige set filmen "Eksperimentet" og læst Tine Brylds bog: "I den bedste mening" med stor success.
I den bedste mening

Udgangspunkter for at vælge denne bog var egentlig at ære Tine Brylds død i sommer, men i forbindelse med læsningen af de øvrige titler på programmet, viste det sig, at den passede meget fint i forlængelse s de øvrige bøger om udsatte befolkningsgrupper.
Vi valgte at vise Louise Friedbergs film: Eksperimentet.
Eksperimentet er en lille film og en stor problemstilling. Fortalt i med flotte billeder og dejlige børn.
Den er værd at se for sin usentimentale og sobre tilgang til et pinligt kapitel i dansk historie

Det næsten et ”must” at have læst bogen inden, for i bogen får vi den nødvendige baggrund og ikke mindst, hvad der skete i fremtiden for de 22 børn på børnehjemmet i Nuuk, som filmen handler om.
Faktisk blev Tine Brylds research årsagen til, at flere af de tidligere børn, fandt ud af, hvorfor de blev sendt til Danmark. Efter 45 års fik de deres historie tilbage efter et at Tine Bryld har skrevet et stykke mørklagt Danmarks historie
Den handler som sagt om det såkaldte ”fordansknings-projekt, til 22 (intelligente) børn som social indsats og tilbud i familier, uden en eller begge forsørgere. De skulle være spydspidser i det nye grønlandske velfærdssamfund.
Men hverken børn eller forældre er klar over, hvad der var meningen med opholdet eller at de skulle på børnehjem efter opholdet.

Nye bekendtskaber!

Jeg har lige været på højskole i Nissum, Seniorhøjskolen, 14 dg.
Dejligt ophold med dygtige og engagerede højskolelærere, spændende og aktuelle emner, dejlig og sund mad samt dejlige udflugter.
Mange spændende mennesker, bl.a en grønlandsk præst og hans kone fra Sisimiut, -nu DK.

Der blev udvekslet lidt grønlandske ord og mange dejlige minder!
Skønt og uventet kulturmøde.

Læsekredsens Grønlands-dag

Jeg er med til at lede en læsekreds for Ældre Sagen i Rebild.
Sidste torsdag (25.jan. 2012)var Tine Brylds bog: "I den bedste mening" og filmatiseringen: "Eksperimentet" om de 22 grønlandske børn i fordanskningsprojektet i 50'erne.
Det blev en oplevelse!
Læs og se selv!!!

Ny Grønlands-bog!

Linda Lassen: Håbets år, er en dejlig bog om det gamle Grønland. Letlæst og fuld af empati for både Hans Egede og hans familie samt grønlænderne omkring dem. Mange ting falder på plads efter denne bog, for den forklarer faktisk grønlændernes udvikling siden da, som sagt på indfølende måde.
Litteratursiden beskriver bogen sådan:
Af Anne Klara Bæhr. Publiceret 22/08/2011. Opdateret 05/09/2011.

Historisk roman om præsten Hans Egedes ophold og missioneren på Grønland i begyndelsen af 1700-tallet - Romanen skildrer desuden hustruen Gertrud Rask og børnenes møde med grønlænderne
Udgivet:
2011
Forlag:
Hovedland

Medrivende roman om lensmandsdatteren Gertrud Rask, der bliver gift med den 13 år yngre teolog Hans Egede, der senere skulle blive kendt som Grønlands apostel

Linda Lassens roman om Hans Egede (1686-1758) og hans hustru Gertrud Rask (1673-1735) bygger på en omfattende research. Kilderne koncentrerer sig om Hans Egede og hans virke som missionær i Grønland, men Linda Lassen har valgt at gøre Gertrud Rask til bogens hovedperson.

I bogens første del følger vi Gertrud i det lille bondesamfund i Norge, fra hun er barn, til hun rejser med sin mand til Grønland. Hun er én blandt flere søskende, hvoraf kun søsteren Maren overlever hende. Dagligdagen i en tid præget af overtro, store sociale forskelle og begrænsede muligheder for kvinder opleves gennem den videbegærlige Gertrud.

Bogens anden del fortælles af den yngste datter Petronella og skildrer tiden i Grønland, fra familien bestående af Hans, Gudrun og deres fire børn ankommer til Håbets Ø i 1721, til de vender hjem efter Gudruns død i 1736. Petronella, der er fem år da familien ankommer til Grønland, beretter som gammel for sin datter om tiden, dels som hun selv husker den, dels gennem brevvekslingen mellem søstrene Gertruds og Maren.

Handlingen har således kvinderne som omdrejningspunkt, og alt bliver set med deres øjne. Det er et barskt liv med hårdt arbejde. Gudrun savner sine søskende, i perioder sulter familien, og sluttelig rammes Grønland af en koppeepidemi, der næsten udrydder hele befolkningen.

Hans Egede, hvis mål det var at kristne Grønland, bliver skuffet den ene gang efter den anden. Han beskrives som en streng mand, der insisterer på at gå med paryk og i præstekjole, og som tugter både sin grønlandske menighed og sine børn. Gudrun beskrives til gengæld som en forstandig og stærk kvinde.

Bogen beretter også om konflikten mellem et naturfolk og en missionerende præst, der ikke vil gå på kompromis med sin tro. At være døbt betyder alt, og det kan for moderne mennesker synes utroligt, at en præst kan dømme de udøbte, selv de små børn, til Helvede.

Det grønlandske hus i Aalborg

Endelig kom jeg af sted til det grønlandske hus i Aalborg. Retfærdigvis skal det siges, at jeg har været der en gang før, -lige efter hjemkomsten fra den store rejse i 2009, men det er jo beskedent efter 30 år i regionen!
Jeg gik efter en udstilling: "Politi i Grønland", som forkom mig meget interessant og relevant (efter foregående skrift!).
Desværre var udstillingen taget ned, men jeg fik adressen til en spændende video:
http://vimeo.com/33612046 om politiets arbejde i nutidens Grønland.
Udvikling må jeg nok sige!
Desuden fik jeg en god snak med lederen og nogle af medarbejderne, og vi købte julegaver og hellefisk og moskusoksekød i butikken.
Det bliver ikke sidste gang, jeg gæster huset!, -og heldigvis fik jeg skrevet mig op på en nyhedsliste, så nu kommer jeg til at se alle aktivteterne. I går f.eks Kupik Kleist om forskning og uddannelse, men jeg var desværre forhindret i at deltage.
Men det kommer ....