Kim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden. 212
Naluara” siger grønlænderne til danskerne - og fortæller at det betyder ”Det ved jeg ikke”.
Det ved jeg heller ikke rigtigt. Jeg synes, det et er beskæmmende at læse om danskerne i Grønland.
Da jeg var der i 50'erne, var der mange gode danskere, som ville det godt.
Dem er der jo ikke mange af, og Morten Falck ville jo også det gode som udgangspunkt på hans tid.
Egentligt synes jeg bedre om Linda Lassens " Håbets år", som jeg har skrevet om tidligere.
Om Kim Leines roman:
Trøstesløshed, kulde, druk og råddenskab er desværre primært det der møder Morten Falck da han ankommer til Grønland, og snart bliver hans egen idealisme og drøm om forandring da også nedbrudt.
Inde i landet huserer imidlertid ”profeter af Guds nåde”, Habakuk og Maria Magdalene, et grønlandsk par der har ”set lyset”. Maria Magdalene modtager budskaber fra Herren i sine drømme. Om at hun og hendes mand skal tage sit folk med væk fra kolonierne, væk fra de danske drukkenbolte og horebukke og starte et nyt liv op hvor de sammen tilbeder Herren.
Da Morten Falck hører om disse ”profeter”, der lever inde i Evighedsfjorden, huer det ham ikke. Snart drager han ud for at finde dem, for at arrestere dem og for at prædike Guds Ord for de stakkels hedninge. Repræsenterer disse mennesker mere end bare et par forvirrede prædikanter? Er det i virkeligheden et kæmpe kulturmøde Morten Falck står overfor?
Mødet mellem den ”nye” og den "gamle" verden er interessant læsning. De vrangforestillinger datidens danskere havde om Grønlænderne, som de beskriver som ”de vilde”, leder uvilkårligt ens tanker hen på den opfattelse som de hvide mennesker havde om slaverne, tanker som ”mon de kan tænke, vilddyrene?” og ”de ser jo alle sammen ens ud!”.
Og man kan ikke lade være med at skamme sig lidt på sit folks vegne. Det folk som kom til Grønland for at omvende ”de vilde”, lære dem om den moderne civilisation, men som selv opførte sig som overlegne, brunstige vilddyr.
’Profeterne i Evighedsfjorden’ er en mastodont fortælling, som jeg gætter på vil komme til at markere sig i den danske litteratur. Kim Leine fortæller selv, at han har planer om at den skal blive i tre bind, men at han nok skriver andre romaner ind imellem. Så som en anden profet, vælger jeg at spå dette værk en strålende fremtid!
ENIG trods alt ,-jeg er spændt på fortsættelserne!
Naluara” siger grønlænderne til danskerne - og fortæller at det betyder ”Det ved jeg ikke”.
Det ved jeg heller ikke rigtigt. Jeg synes, det et er beskæmmende at læse om danskerne i Grønland.
Da jeg var der i 50'erne, var der mange gode danskere, som ville det godt.
Dem er der jo ikke mange af, og Morten Falck ville jo også det gode som udgangspunkt på hans tid.
Egentligt synes jeg bedre om Linda Lassens " Håbets år", som jeg har skrevet om tidligere.
Om Kim Leines roman:
Trøstesløshed, kulde, druk og råddenskab er desværre primært det der møder Morten Falck da han ankommer til Grønland, og snart bliver hans egen idealisme og drøm om forandring da også nedbrudt.
Inde i landet huserer imidlertid ”profeter af Guds nåde”, Habakuk og Maria Magdalene, et grønlandsk par der har ”set lyset”. Maria Magdalene modtager budskaber fra Herren i sine drømme. Om at hun og hendes mand skal tage sit folk med væk fra kolonierne, væk fra de danske drukkenbolte og horebukke og starte et nyt liv op hvor de sammen tilbeder Herren.
Da Morten Falck hører om disse ”profeter”, der lever inde i Evighedsfjorden, huer det ham ikke. Snart drager han ud for at finde dem, for at arrestere dem og for at prædike Guds Ord for de stakkels hedninge. Repræsenterer disse mennesker mere end bare et par forvirrede prædikanter? Er det i virkeligheden et kæmpe kulturmøde Morten Falck står overfor?
Mødet mellem den ”nye” og den "gamle" verden er interessant læsning. De vrangforestillinger datidens danskere havde om Grønlænderne, som de beskriver som ”de vilde”, leder uvilkårligt ens tanker hen på den opfattelse som de hvide mennesker havde om slaverne, tanker som ”mon de kan tænke, vilddyrene?” og ”de ser jo alle sammen ens ud!”.
Og man kan ikke lade være med at skamme sig lidt på sit folks vegne. Det folk som kom til Grønland for at omvende ”de vilde”, lære dem om den moderne civilisation, men som selv opførte sig som overlegne, brunstige vilddyr.
’Profeterne i Evighedsfjorden’ er en mastodont fortælling, som jeg gætter på vil komme til at markere sig i den danske litteratur. Kim Leine fortæller selv, at han har planer om at den skal blive i tre bind, men at han nok skriver andre romaner ind imellem. Så som en anden profet, vælger jeg at spå dette værk en strålende fremtid!
ENIG trods alt ,-jeg er spændt på fortsættelserne!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar