At tegne er at fortælle:
Bd. 1 og 2 af ”Oqaluttuaq”
(Fortællinger)
”De første skridt”
af Nuka K. Gotfredsen er et godt eksempel, fordi det er en smuk og tegnet
roman, der handler om de første indvandringer i Grønland for o. 4.500 år siden.
Beretningen
begynder i der nordligste Canada og Grønland. En lille gruppe mennesker er på
vandring over sundet mellem det nordligste Canada og det ukendte land mod øst.
Rejsen
var præget af uendelige islandskaber og vintermørke, hvor fangst var næsten
umulig. På færden deltog fangeren Miteq og hans kone Qupanu, to børn samt et
par gamle forældre og en yngre bror. Hovedpersonen Nanu ville ikke opgive det
nye land trods modgang, og 20 år senere tog han som voksen storfanger af sted
igen, og efter mange år mødte han mennesker fra syd på østkysten.
Billederne af Nanu og hans familie viser våben,
sæl- og isbjørnefangst på fremragende måde. Illustrationerne er små kunstværker
i sig selv, -i sær de smukke snelandskaber!
Et
jalousimord i begyndelsen af beretningen tegner handlingen dramatisk, og
derefter fanger tegningerne læserne og formidler samtidig viden om levevilkårene
for 4.500 år siden.
”Hermelinen” er bd.2 af de fire bind, som er
planlagt.
Nu
er vi rykket vi rykket frem til 1100 tallet, og hovedpersonen hedder Ukaliatsiaq,
som skal uddanne sig til åndemaner.
Som
i ”De første skridt” åbner historien sig dramatiskt: Ukaliatsiaq kravler gennem
en sprække ude i landskabet og ender i isbjørnens gab. Det betyder, at hun
lærer navnene på alle sine knogler i kroppen, - et nødvendigt ritual for en
blivende åndemaner. Sammen med åndemaneren Umimmak drager hun mod vest til
Canada på en årelang og mystisk dannelsesrejse.
For begge bøger er der tale om meget levende
og detaljerede nærbilleder.
Farvelægningen
er betagende, - fra himlens og havets skiftende blå nuancer til et gyldent
tranlampeskær indendørs samt stjerner og nordlys på polarhimlen. De sarte
pasteller af ødemarkerne og de næsten glødende syner fra åndeverdenen er
simpelthen fantastiske.
De
spændende synsvinkler og den dygtige billedbeskæring giver et overbevisende
indsigt i klædedragter, jagtredskaber og fangstmetoder hos fortidens mennesker
i Canada og Grønland. Billederne siger mere end ord, men teksterne i rammerne
og taleboblerne supplerer udmærket.
Sproget er sagligt, men udtrykker næppe den humor, som fremgik af Nuka
G. Gotfredsens tidligeretegneserie : ”Andalas
største bedrifter”. Striberne heri afspejler den særlige humor, man møder
blandt grønlændere men viser samtidig et samfundskritisk billede af det moderne
Grønland.
Forfatteren
og tegneren som sagt har skabt ” De første skridt” og ”Hermelinen” i et nært
samarbejde med et hold arkæologer fra Etnografisk samling ved Nationalmuseet og
det grønlandske skolebogsforlag,” Ilinniusorfik” samt den grønlandske avis ”Sermitsiaq”. Nuka
K. Gotfredsen har arbejdet tæt sammen med historikeren og Martin Appelt , så de
historiske oplysninger er videnskabeligt underbygget. Det gælder også
tekstdelene bagest i bogen, hvor vi blandt andet får grundig viden Dorset-kulturen og folkeslagene
inuit og tunit.
Nuka Gotfredsen er født i 1970 i Narssaq. I
dag bor han i København og arbejder som tegner, grafisk designer og kunstner.
Nuka har arbejdet som illustrator for grønlandske forlag og desuden produceret
frimærker for det grønlandske postvæsen. Siden 2007 har han været projektansat på
Nationalmuseet.
Om
arbejdet med tegneserierne siger Nuka K. Gotfredsen selv: ”Jeg er meget
inspireret af film i min måde at lave tegneserier på. Jeg skifter ofte vinkel
og arbejder i store widescreen-billeder med masser af detaljer, -ikke så mange
små illustrationer. Jeg prøver at ramme et tegneserieagtigt,
også
nøgternt udtryk. Jeg vil gerne vise, hvor barskt livet var dengang, uden at
romantisere fortiden, og det passer min stil godt til, synes jeg”.
Bøgerne er særdeles anmelderroste i aviser og
tidsskrifter, og der er almindelig enighed om, at bøgerne fortjener at få
udbredelse udenfor Danmarks grænser.
Bind
3 er undervejs og skal handle om Thule-folket i 1700-tallet og om hvalfangst.
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar