I min private litteraturklub er vi begyndt at servere en middag fra værtindens sidste rejsemål.
For mit vedkommende blev det naturligvis fra Grønland. Fra min barndom kunne jeg ikke huske meget andet end kogt torsk, stegt torsk og plukfisk af torsk samt rensdyrbøf og -steg.
Fra butikken i Sisimiut var højdepunkterne dåsemad og tørret kød fra Danmark, herunder ko-tunge, -adr! Det fik vi til min konfirmation, og dengang synes jeg vist det var ok, men siden forekommer det mig at være noget ulækkert.
Jeg fandt en grønlandsk menu på nettet:
Suassat: Grønlandsk suppe
Ingredienser:
1 kg. fersk eller saltet kød af sæl eller hval eller 2 kg. fersk eller saltet fugl eller fårekød
3 l. vand (salt)
3 gulerødder
2 porrer eller 1 løg
1 selleri eller majroe
1 kg. kartofler
80 g. fine byggryn
peber
Hellefisk med rejer i skaldyrsauce:
Opskriften stammer fra Royal Greenland. : Let og lækker hverdagsmad, til 4 personer
300 gr. grønlandske hellefiskfiletter
1 ps grønlandsk hummersuppe fra Royal Genland
1 bk. champignoner
1-2 dl. fiskebouillon
150 gr. grønlandske rejer.
Filetterne lægges i ovnfast fad, der er smurt med smør og dækkes med staniol.
Sættes i varm ovn 180 gr. i godt 20 min.
Dækkes derefter med rejer og lidt ag saucen. Servier ris med hakket kørvel, persille, evt. purløg,
eller aspargeskartofler med tilsvarende drys.
Bær og æble med crisp
Grønlandske bærBlåbær og sortebær er fortrinlige til desserter og kager. Begge bærtyper er meget almindelige i fjeldlandskaberne og kan plukkes sent på sommeren i Grønland. De tåler nedfrysning til senere brug, og derfor kan man også være heldig at smage dem om vinteren.Ingredienser100 gram blåbær100 gram sortebær3-4 Granny Smith æbler i tynde skiver50-100 gram smør2 dl. hvedemel1 dl. brun farin1 pose nøddeflager2 dl piskefløde1 bæger creme fraiche 18%Korn af 1 stang vanilleFremgangsmådeLæg de skårne æbler i et fad og drys størstedelen af bærene over. Smulr smørret godt i melet, der allerede er blandet med brun farin. Drys ”krummerne” over fadet og slut af med nøddeflagerne. Læg fadet i en forvarmet ovn på 200 grader og bag indtil crispen er let gylden og fyldet bobler – ca. 30 minutter. Lad fadet hvile lidt udenfor ovnen og server desserten med en creme af pisket fløde blandet med creme fraiche og vanille.
Det blev vellykket og kan anbefales til gæster.
fredag den 30. oktober 2009
mandag den 21. september 2009
En madhistorie fra Grønland
Jeg arbejder i et kulturelt madværksted en gang om måneden lige i øjeblikket.
Mit arbejde består i at indsamle spændende opskrifter og historier om mad, der bliver fortalt mend maden laves. Begge dele skal udgives. Dels skal udgivelsen bruges som en velkomst-"gave" til nye medlemmer og måske viser det sig, at den kan bruges til andre formål også.
Jeg har selv bidraget med første historie:
En lille historie om mad fra et stort land
Jeg er lige kommet hjem fra Grønland efter uforglemmelige 14 dage i sommer.
Umiddelbart forbinder man ikke Grønland med anden mad end sælkød og hvalkød og grønlandske rejer.
Men jeg kom under opholdet i tanke om en madhistorie i min barndoms miljø:
Skolen i Sisimiut (Holsteinsborg) samlede hver torsdag ca. 30 af eleverne til skolekøkken om eftermiddagen i fire timer. Skolekøkken-læreren var dansk og det var jeg også, -den eneste danske elev i aldersgruppen. Menuen stod på stegt lever fra sæl, -faktisk ikke den ringeste form for lever- iflg. pålidelige kilder!. Leveren skulle tilberedes efter dansk skik og brug, -stegt i skiver med løg og brun sovs. Efterretten var også pæredansk, gul budding med rød saftsovs. -Varer som var mulige at købe i byens eneste butik!
Læreren gav udførlige instruktioner og skrev opskrifterne på tavlen. -Og så blev vi delt i 3 hold med hver sin bordformand og forskellige pligter til alle
Det gik fint, for læreren gik rundt og vejledte undervejs, og omsider var maden klar, og vi gik til bords ved tre borde. Læreren placeret ved et bord, jeg som bordformand ved det andet , mens det tredje bord måtte klare sig uden dansk indblanding.
Det gik også fint, -lige indtil der skulle tages ud af bordet. Læreren opdagede pludselig, at bord tre havde spist stegt lever og løg med rød saftsovs samt gul budding med brun sovs.
I situationen syntes jeg, det var meget morsomt, men her i mere moden alder forekommer episoden mig mere tragikomisk.
Hvor skulle de arme unger kende sammensætningen fra? Måske kan man ligefrem synes, at de fik presset noget ned over hoved, som de slet ikke var parat til?
Men siden (ca. 50 år efter) har grønlænderne både lært både de danske og internationale madskikke.
I forbindelse med mit besøg blev jeg præsenteret for lokale gastronomiske oplevelser. En af dem findes på den lille restaurant Mamartut i Ilulissat (Jakobshavn)
Et hus er indrettet som en intim og hyggelig restaurant. Ud over a la carte-kortet, der kan byde på retter som indbagt grønlandsk lam eller en tallerken med forskellige kødretter lavet af moskusokse, har Mamartut en gang om ugen i sommerhalvåret en grønlandsk buffet på programmet.Der kan bl. a. smages på specialiteter som mattak - rå hvalhud med et tyndt lag spæk – og sidst men ikke mindst grønlandske fisk, -især hellefisk var en oplevelse.I Ilulissat ligger Grønlands største og førende hotel. Kokkene i det ene af Hotel Arctics spisesteder, gourmetrestaurant Ulo, arbejder med et fusionskøkken, hvor internationale og grønlandske råvarer kombineres. I sommerhalvåret bydes også på en grønlandsk aftenbuffet og en ugentlig grillaften på terrassen tæt på isbjergene. Den store ø højt mod nord er klart ved at finde sin gastronomiske identitet - takket været kreative kokke og en voksende interesse for det nordiske køkken. De helt friske råvarer, specialiteter og gastronomien kan samtidig være med til at gøre Grønland til et spændende rejsemål.
Min opskrift var Vikingebøf som den serveres på Viking Bøfhus i Århus.
Mit arbejde består i at indsamle spændende opskrifter og historier om mad, der bliver fortalt mend maden laves. Begge dele skal udgives. Dels skal udgivelsen bruges som en velkomst-"gave" til nye medlemmer og måske viser det sig, at den kan bruges til andre formål også.
Jeg har selv bidraget med første historie:
En lille historie om mad fra et stort land
Jeg er lige kommet hjem fra Grønland efter uforglemmelige 14 dage i sommer.
Umiddelbart forbinder man ikke Grønland med anden mad end sælkød og hvalkød og grønlandske rejer.
Men jeg kom under opholdet i tanke om en madhistorie i min barndoms miljø:
Skolen i Sisimiut (Holsteinsborg) samlede hver torsdag ca. 30 af eleverne til skolekøkken om eftermiddagen i fire timer. Skolekøkken-læreren var dansk og det var jeg også, -den eneste danske elev i aldersgruppen. Menuen stod på stegt lever fra sæl, -faktisk ikke den ringeste form for lever- iflg. pålidelige kilder!. Leveren skulle tilberedes efter dansk skik og brug, -stegt i skiver med løg og brun sovs. Efterretten var også pæredansk, gul budding med rød saftsovs. -Varer som var mulige at købe i byens eneste butik!
Læreren gav udførlige instruktioner og skrev opskrifterne på tavlen. -Og så blev vi delt i 3 hold med hver sin bordformand og forskellige pligter til alle
Det gik fint, for læreren gik rundt og vejledte undervejs, og omsider var maden klar, og vi gik til bords ved tre borde. Læreren placeret ved et bord, jeg som bordformand ved det andet , mens det tredje bord måtte klare sig uden dansk indblanding.
Det gik også fint, -lige indtil der skulle tages ud af bordet. Læreren opdagede pludselig, at bord tre havde spist stegt lever og løg med rød saftsovs samt gul budding med brun sovs.
I situationen syntes jeg, det var meget morsomt, men her i mere moden alder forekommer episoden mig mere tragikomisk.
Hvor skulle de arme unger kende sammensætningen fra? Måske kan man ligefrem synes, at de fik presset noget ned over hoved, som de slet ikke var parat til?
Men siden (ca. 50 år efter) har grønlænderne både lært både de danske og internationale madskikke.
I forbindelse med mit besøg blev jeg præsenteret for lokale gastronomiske oplevelser. En af dem findes på den lille restaurant Mamartut i Ilulissat (Jakobshavn)
Et hus er indrettet som en intim og hyggelig restaurant. Ud over a la carte-kortet, der kan byde på retter som indbagt grønlandsk lam eller en tallerken med forskellige kødretter lavet af moskusokse, har Mamartut en gang om ugen i sommerhalvåret en grønlandsk buffet på programmet.Der kan bl. a. smages på specialiteter som mattak - rå hvalhud med et tyndt lag spæk – og sidst men ikke mindst grønlandske fisk, -især hellefisk var en oplevelse.I Ilulissat ligger Grønlands største og førende hotel. Kokkene i det ene af Hotel Arctics spisesteder, gourmetrestaurant Ulo, arbejder med et fusionskøkken, hvor internationale og grønlandske råvarer kombineres. I sommerhalvåret bydes også på en grønlandsk aftenbuffet og en ugentlig grillaften på terrassen tæt på isbjergene. Den store ø højt mod nord er klart ved at finde sin gastronomiske identitet - takket været kreative kokke og en voksende interesse for det nordiske køkken. De helt friske råvarer, specialiteter og gastronomien kan samtidig være med til at gøre Grønland til et spændende rejsemål.
Min opskrift var Vikingebøf som den serveres på Viking Bøfhus i Århus.
Hilsner fra Grønland
Petra har ringet til mig 1 god måneds tid efter vores hjemkomst.
Hun vil gerne komme og besøge mig, for som hun sagde:-det var meningen at vi skulle ses igen! Det viste sig jo med overbevisende tydelighed, da vi i flyet også kom til at sidde på samme række flysæder.
Egentligt har vi mødtes en enkelt gang før i Århus for mange år siden. Men kontakten gik agurk, måske fordi Petra boede i Grønland en periode. Men der kom en telefonopringning for nogle år siden, hvor Petra sagde: -Jeg vil se dig en gang til, inden jeg dør!
Jeg tror, jeg forsøgte en gang, hvor jeg var København, men fik ingen kontakt på tlf. nr.
Så kunne Petra overbringe mig endnu en hilsen, for det viste sig, at min anden skolekammerat Benedikte var på Hotel Sisimiut samtidig.
Vi var de irriterende danskere. der sad og drak rødvin, mens Benedikte var til konfirmation i et tilstødende lokale. Hun var vist oven i købet henne og tysse på os, men det må have været, mens jeg har været ude i et lovligt ærinde. UPS!
Nu glæder jeg mig til et besøg af Petra og håber, at jeg får mulighed til at sige undskyld til Bendikte i Sisimiut. Jeg er ikke færdig med Grønland!
Faktisk vil min søster Birgitte og veninde Inger (også med baggrund i Sisimiut) gerne følges med mig, hvis det bliver til noget.
Hun vil gerne komme og besøge mig, for som hun sagde:-det var meningen at vi skulle ses igen! Det viste sig jo med overbevisende tydelighed, da vi i flyet også kom til at sidde på samme række flysæder.
Egentligt har vi mødtes en enkelt gang før i Århus for mange år siden. Men kontakten gik agurk, måske fordi Petra boede i Grønland en periode. Men der kom en telefonopringning for nogle år siden, hvor Petra sagde: -Jeg vil se dig en gang til, inden jeg dør!
Jeg tror, jeg forsøgte en gang, hvor jeg var København, men fik ingen kontakt på tlf. nr.
Så kunne Petra overbringe mig endnu en hilsen, for det viste sig, at min anden skolekammerat Benedikte var på Hotel Sisimiut samtidig.
Vi var de irriterende danskere. der sad og drak rødvin, mens Benedikte var til konfirmation i et tilstødende lokale. Hun var vist oven i købet henne og tysse på os, men det må have været, mens jeg har været ude i et lovligt ærinde. UPS!
Nu glæder jeg mig til et besøg af Petra og håber, at jeg får mulighed til at sige undskyld til Bendikte i Sisimiut. Jeg er ikke færdig med Grønland!
Faktisk vil min søster Birgitte og veninde Inger (også med baggrund i Sisimiut) gerne følges med mig, hvis det bliver til noget.
søndag den 12. juli 2009
1 uge efter.
I den forløbne uge har jeg kæmpet med at få sat udvalgte billeder og tekst sammen.
Det har været besværligt for mig, og er desværre ikke blevet, som jeg helst så det.
Men nu kan jeg ikke bruge mere tid på det, så "take it or leave it"!
Flere læsere har efterfølgende mail'et og fortalt, at det ikke var lykkedes at kommentere i bloggen, selvom de havde prøvet. Derfor har jeg selv gået ind på anden computer og forsøgt mig.
Det kræver et login/password på Google eller Blogger.com.
Herefter vil jeg gå ind på bloggen en gang i mellem og se, om der nogen reaktioner og siden lægge den ind på Facebook i link-samlingen der.
Grønlandsturen har virkelig været en oplevelse for livet!, -og opfyldt alle mine/vores forventninger. Kun vejret har som sagt drillet lidt.
De største oplevelser for mig var isfjorden og venligheden i Ilulissat samt landskabet mellem Sisimiut og Kællingehætten, som selvfølgelig stadig fremstår, som det stod.
En enstående oplevelse var selvfølgelig gensynet med Petra!
Jeg kan absolut anbefale turen, men hvis I bliver smittet af min begejstring, kunne man overveje at tage af sted på egen hånd. Flere af de vandrere vi snakkede med havde gjort det og formodentligt sparet mange penge, fordi der røde flybilletter med 60+-rabat samt tilsvarende i hvert fald på hotel Arctic.
Men det var også dejligt at det hele var arrangeret for os, -eneste undtagelse var hjemturen, der strakte sig over et døgn med 8 timers venten i luft havnen og flytur om natten. Jeg ved ikke, om det kunne være anderledes.
Jeg kunne godt finde på at gøre rejsen igen!
Det har været besværligt for mig, og er desværre ikke blevet, som jeg helst så det.
Men nu kan jeg ikke bruge mere tid på det, så "take it or leave it"!
Flere læsere har efterfølgende mail'et og fortalt, at det ikke var lykkedes at kommentere i bloggen, selvom de havde prøvet. Derfor har jeg selv gået ind på anden computer og forsøgt mig.
Det kræver et login/password på Google eller Blogger.com.
Herefter vil jeg gå ind på bloggen en gang i mellem og se, om der nogen reaktioner og siden lægge den ind på Facebook i link-samlingen der.
Grønlandsturen har virkelig været en oplevelse for livet!, -og opfyldt alle mine/vores forventninger. Kun vejret har som sagt drillet lidt.
De største oplevelser for mig var isfjorden og venligheden i Ilulissat samt landskabet mellem Sisimiut og Kællingehætten, som selvfølgelig stadig fremstår, som det stod.
En enstående oplevelse var selvfølgelig gensynet med Petra!
Jeg kan absolut anbefale turen, men hvis I bliver smittet af min begejstring, kunne man overveje at tage af sted på egen hånd. Flere af de vandrere vi snakkede med havde gjort det og formodentligt sparet mange penge, fordi der røde flybilletter med 60+-rabat samt tilsvarende i hvert fald på hotel Arctic.
Men det var også dejligt at det hele var arrangeret for os, -eneste undtagelse var hjemturen, der strakte sig over et døgn med 8 timers venten i luft havnen og flytur om natten. Jeg ved ikke, om det kunne være anderledes.
Jeg kunne godt finde på at gøre rejsen igen!
søndag den 5. juli 2009
Hjemme igen!
Hvor er det dejligt at høre, at I er mange, der haft fornøjelse af at læse bloggen. En særlig hilsen til Anders med tak for kommentarer og hilsner. Han er faktisk den eneste, der har skrevet i den. Var det var mon for svært at skrive ind i bloggen?
Jeg møblerer lidt om på billederne og lægger flere ind samt skriver en afslutning, så I skal måske også kigge på det færdige produkt om en uges tid.
Nu er vi ellers ved at være oprejst igen. Vi var hjemme her kl. 12.00 i går, efter næsten at have rejst og ventet et døgn. Det var hårdt, og det er først nu efter at have ligget og sovet hele eftermiddagen og 12 1/2 timers nattesøvn, at jeg kan foretage mig noget så fornuftigt som at skrive blog!
Vi har endnu en uges ferie, men skal ikke noget særligt, -heldigvis, havde jeg nær sagt, for sådan et jet-lack kan vist tage et stykke tid.
Det kan mærkes så småt nu, selvom klokken kun er 18.45, men det viste sig alligevel at være temmelig svært (for mig) at passe almindelig dansk sengetid.
Jeg møblerer lidt om på billederne og lægger flere ind samt skriver en afslutning, så I skal måske også kigge på det færdige produkt om en uges tid.
Nu er vi ellers ved at være oprejst igen. Vi var hjemme her kl. 12.00 i går, efter næsten at have rejst og ventet et døgn. Det var hårdt, og det er først nu efter at have ligget og sovet hele eftermiddagen og 12 1/2 timers nattesøvn, at jeg kan foretage mig noget så fornuftigt som at skrive blog!
Vi har endnu en uges ferie, men skal ikke noget særligt, -heldigvis, havde jeg nær sagt, for sådan et jet-lack kan vist tage et stykke tid.
Det kan mærkes så småt nu, selvom klokken kun er 18.45, men det viste sig alligevel at være temmelig svært (for mig) at passe almindelig dansk sengetid.
fredag den 3. juli 2009
Rejsen hjem
I lufthavnen i Sisimiut skete der næsten noget fantastiskt!Ved siden af mig sad pludselig Petra Olsen, som jeg havde gået i skole sammen med i den daværende Holsteinsborg Skole.
-Vild jubel!
Inden jeg så mig for, havde jeg en til tidligere skolekammerater i hendes mobil, dvs. Benedikte Kleist. Et øjeblik efter var der endnu skolekammerat en face, men jeg kunne bedst huske Benedicte, som jeg desværre havde svært ved høre i lufthavnslarmen.
Petra ligner sig selv, men er selvfølgelig blevet ældre. -Arbejder stadig som told for Nordisk Råd, hjemmestyret og ministeriet og andre projekter, som f.eks de kongeliges deltagelse i Nationaldagen sidste uge.
Det gik der så noget tid med !
Lidt surt, at det møde ikke fandt sted før, for både Petra og Benedicte ville gerne have arrangeret noget for os i Sisimiut.
-Det havde ikke været så dårligt i de første dages møgvejr!
Her i ventetiden har vi været på rundtur i det gamle base-areal.
Petra er et kendt ansigt, og pludselig hilste vi på en medarbejder herfra, som kunne huske Politi-Fausing.
Som det hele dog kan udvikle sig omkring os på en eneste dag!
Det bliver som sagt et skrapt døgn, for vi tog af sted kl. 11.00 i formiddags og skal først af sted kl 21.25. Så indhenter tidsforskellen os igen, så kl. bliver 6.00, inden vi når Kastrup.
Niels Erik kaster et sidste blik på Grønland.
Petra ligner sig selv, men er selvfølgelig blevet ældre. -Arbejder stadig som told for Nordisk Råd, hjemmestyret og ministeriet og andre projekter, som f.eks de kongeliges deltagelse i Nationaldagen sidste uge.
Det gik der så noget tid med !
Lidt surt, at det møde ikke fandt sted før, for både Petra og Benedicte ville gerne have arrangeret noget for os i Sisimiut.
-Det havde ikke været så dårligt i de første dages møgvejr!
Her i ventetiden har vi været på rundtur i det gamle base-areal.
Petra er et kendt ansigt, og pludselig hilste vi på en medarbejder herfra, som kunne huske Politi-Fausing.
Som det hele dog kan udvikle sig omkring os på en eneste dag!
Det bliver som sagt et skrapt døgn, for vi tog af sted kl. 11.00 i formiddags og skal først af sted kl 21.25. Så indhenter tidsforskellen os igen, så kl. bliver 6.00, inden vi når Kastrup.
Niels Erik kaster et sidste blik på Grønland.
Petra og den ældre herre, der kendte far fra tidligere tider!
Sidste dag i Sisimiut og Kangerlussuag
Fra vandreturene ved elven og turen ud til Kællingehætten
Simpelthen Grønland!
Vejret var så godt, at vi besluttede til at tage turen helt ud til Kælingehætten. Vi standsede først, da den egentlige opstigning startede. Men da var benene også blytunge og knæene begyndte at ømme. Ved dagens slutning kunne skridtmåleren også vise 27.000 skridt, hvilket er rekorden.
Til trods for rødvin hver dag!, så tror jeg ikke, at jeg/vi har taget de obligatoriske kilo på.
Vi fik spenderet lidt af den efterhånden slunkne rejsekasse: En sportjakke til Niels Erik og et par grønlandske hjemmesko. Jeg kiggede også efter efter spændende sager til resten familien, men det var svært!
Motion er godt!, men her i Sdr. Strømfjord havde ingen af os lyst til den sidste vandretur (kaldet Køkkenfjeldet bag hotellet), som vi ellers havde planlagt.
I stedet for hygger vi os med parret Gurli og Preben Rosenkrands, som vi faktisk har fulgtes med under det meste af rejsen. Vi er næsten jævnaldrende og begge par består af en praktiserende (psykolog og endnu læge) samt "pensionist"-ægefæller
Til trods for rødvin hver dag!, så tror jeg ikke, at jeg/vi har taget de obligatoriske kilo på.
Vi fik spenderet lidt af den efterhånden slunkne rejsekasse: En sportjakke til Niels Erik og et par grønlandske hjemmesko. Jeg kiggede også efter efter spændende sager til resten familien, men det var svært!
Motion er godt!, men her i Sdr. Strømfjord havde ingen af os lyst til den sidste vandretur (kaldet Køkkenfjeldet bag hotellet), som vi ellers havde planlagt.
I stedet for hygger vi os med parret Gurli og Preben Rosenkrands, som vi faktisk har fulgtes med under det meste af rejsen. Vi er næsten jævnaldrende og begge par består af en praktiserende (psykolog og endnu læge) samt "pensionist"-ægefæller
Vi fejrede også sidste aften i går, og det blev meget hyggeligt.
onsdag den 1. juli 2009
Godt vejr, endelig!
Næstsidste dag! -og først i dag kom det gode vejr til Sisimiut.
Vi benyttede straks dagen til lidt vandreture. Tele-øen rundt, men de gamle kulturminder var pist forsvundet! - for som en fisker sagde til os:"Her i byen lever vi af rejer"!
Vi benyttede straks dagen til lidt vandreture. Tele-øen rundt, men de gamle kulturminder var pist forsvundet! - for som en fisker sagde til os:"Her i byen lever vi af rejer"!
I går ville jeg have fortalt om en bog, som vi køble på museet. Her var både Torben Krogh (handelschef) og Hans Ebbesen (skoleinspektør) medforfattere. Fatter Fausing burde have givet sit besyv med, men den er nok udgivet efter hans tid.
Efter turen vandrede vi rundt i havnen. Niels Erik er god til at kontakte folket, og det viser sig, at de gerne vil snakke med os.
I eftermiddags styrede vi så mod Kællingehætten og mødte 2 vandrere fra Sdr. Strømfjord. De havde været 11 dage undervejs og var godt trætte og snakkesalige. De var fra Tyskland.
På vejen hjem rendte vi ind i det, Niels Erik kalder hundeland. Nu for tiden er der nemlig ikke hunde i selve byen. De er lænket og placeret et godt stykke uden for byen. Til gengæld får de bedre pleje med mad og vand, end vi oplevede det. Ikke desto mindre oplevede vi en hylekoncert, som jeg huskede det.
I morgen vil vi gå resten af turen ud til Kællingehætten, for i dag holdt vi efter 22.000 skridt.
Spiste middag på en café i nærheden, hvor vi fik dagens ret, -suppe og brød til 50 kr.
Efter turen vandrede vi rundt i havnen. Niels Erik er god til at kontakte folket, og det viser sig, at de gerne vil snakke med os.
I eftermiddags styrede vi så mod Kællingehætten og mødte 2 vandrere fra Sdr. Strømfjord. De havde været 11 dage undervejs og var godt trætte og snakkesalige. De var fra Tyskland.
På vejen hjem rendte vi ind i det, Niels Erik kalder hundeland. Nu for tiden er der nemlig ikke hunde i selve byen. De er lænket og placeret et godt stykke uden for byen. Til gengæld får de bedre pleje med mad og vand, end vi oplevede det. Ikke desto mindre oplevede vi en hylekoncert, som jeg huskede det.
I morgen vil vi gå resten af turen ud til Kællingehætten, for i dag holdt vi efter 22.000 skridt.
Spiste middag på en café i nærheden, hvor vi fik dagens ret, -suppe og brød til 50 kr.
"Hundeland" ligger et godt stykke udenfor byens bebyggelse, faktisk et godt stykke på vej ud til Kællingehætten. Det var et skuespil at se dem blive fodret! Grønlænderne er glade for deres hunde og sørger godt for dem.
tirsdag den 30. juni 2009
Heldagsregn og tåge samt lidt sne!
Her følger nogle billeder fra Sisimiut af den gamle bykerne, som heldigvis var meget velholdt.
De nyere bebyggelser spreder sig kollosalt overalt i byen, og ikke alle var lige vellykkede.
F.eks. lå vores udmærkede Hotel Sisimiut midt i en række slumlignende etagehuse.
Vi snakkede med en Sisimiut'er om det, og helt parakdoksalt forholdt det sådan, at byggeriet, som var opført i 70'erne, var planlagt efter bedste intentioner, -arkitekttegnede og med stor bevågenhed fra Danmark. Faktisk havde der været en delgation fra Danmark for at se det præmierede byggeri.
-Sådan kan det gå! Vi har vel hørt om noget lignede her i Danmark.
Den gamle kolonibestyrerbolig, hvor der nu er et interessant museum.
De nyere bebyggelser spreder sig kollosalt overalt i byen, og ikke alle var lige vellykkede.
F.eks. lå vores udmærkede Hotel Sisimiut midt i en række slumlignende etagehuse.
Vi snakkede med en Sisimiut'er om det, og helt parakdoksalt forholdt det sådan, at byggeriet, som var opført i 70'erne, var planlagt efter bedste intentioner, -arkitekttegnede og med stor bevågenhed fra Danmark. Faktisk havde der været en delgation fra Danmark for at se det præmierede byggeri.
-Sådan kan det gå! Vi har vel hørt om noget lignede her i Danmark.
Den gamle kolonibestyrerbolig, hvor der nu er et interessant museum.
Som I kan se af overskriften, er vi ikke helt tilfredse med vejret. Koldt er her også +2 gr. , så jeg har næsten ikke nok varmt tøj med. Men vi forsøger at få det bedste ud af det. I går var vi med et andet par og en single nede og spise i hotellets restaurant. Grønlænderne har sandeligt lært sig det gastronomiske, så endnu en gang var det meget fint og dyrt. Jeg fik rensdyrkølle med bær og andet tilbehør. LÆkkert! Samtidig var der grønlandsk konfirmation et andet sted i lokalet, så jeg genhørte mange grønlandske sange, for de kan stadigvæk godt lide at synge
Sisimiuts sidste jordhus.
Sisimiuts sidste jordhus.
Amerloq'en står der endnu. Det vides ikke rigtig, om de ret vilde dansemik'er og biografforestillinger stadig finder sted.
Men bygningen var ret velholdt, så noget foregår der stadig.
I dag opsøgte vi så byens kulturhus, men det var lukket, så vi endte på byens bibliotek og fik varmen igen. Udmærket bibliotek!
Så fandt vi efter lidt besvær en grønlandsk skindsystue, hvor der var mange spændende sager. Vi venter lidt med at købe, for der flere af slagsen
Og så måtte vi hjem på hotellet igen, for at få lidt varmenog lidt mad. På et tidspunkt var både Kællingehætten og Præstefjeldet forsvundet i tågen og samtidig fik vi lidt fornøjelsen af lidt sne, som dog hurtigt forsvandt
Efter et lille hvil var vejret blevet lidt bedre, så vi var på museum, som lå i den gamle kolonibestyrerbolig. Det var et hyggeligt og spændende museum. Jeg så fotografier af vores gamle lærere på skolen!
Vi sluttede dagen på turistbureauet og spiste på Sømandshjemmet, for at spare lidt på madbudgettet.
Op vejen hjem kunne vi se, at vores gamle politihus stadig fungerede som politibolig, for der holdt en ny politibil udenfor!
Her til aften slapper vi af med lidt fjernsyn, for der er dansk fjernsyn heroppe og sandelig også lidt Canalplus.
I morgen skulle vejret blive bedre, så vi planlægger en halvdagsudflugt til Teleøen og flere husflidstilbud samt en udstiling på byens tekniske gymnasium.
Så fandt vi efter lidt besvær en grønlandsk skindsystue, hvor der var mange spændende sager. Vi venter lidt med at købe, for der flere af slagsen
Og så måtte vi hjem på hotellet igen, for at få lidt varmenog lidt mad. På et tidspunkt var både Kællingehætten og Præstefjeldet forsvundet i tågen og samtidig fik vi lidt fornøjelsen af lidt sne, som dog hurtigt forsvandt
Efter et lille hvil var vejret blevet lidt bedre, så vi var på museum, som lå i den gamle kolonibestyrerbolig. Det var et hyggeligt og spændende museum. Jeg så fotografier af vores gamle lærere på skolen!
Vi sluttede dagen på turistbureauet og spiste på Sømandshjemmet, for at spare lidt på madbudgettet.
Op vejen hjem kunne vi se, at vores gamle politihus stadig fungerede som politibolig, for der holdt en ny politibil udenfor!
Her til aften slapper vi af med lidt fjernsyn, for der er dansk fjernsyn heroppe og sandelig også lidt Canalplus.
I morgen skulle vejret blive bedre, så vi planlægger en halvdagsudflugt til Teleøen og flere husflidstilbud samt en udstiling på byens tekniske gymnasium.
mandag den 29. juni 2009
Sisimiut
Båden til Sisimiut ligger og venter på os. -Og det var et dejligt skib og en god tur
.
-Pludselig dukkede Kællingehætten op, desværre er billedet ikke så godt, men det var noget af et gensyn!
Ren nostalgi!
.-Pludselig dukkede Kællingehætten op, desværre er billedet ikke så godt, men det var noget af et gensyn!
Så er den store dag, hvor jeg skulle gense Sisimiut endelig kommet. -I øsende regnvejr desværre!
Den frygtede overnatning på kystskibet gik fint. Der kom en sød ung pige listende ind i vores kahyt ved 24.-tiden, og hende hørte vi ikke mere til før næste morgen, hvor hun spurgte mig: -Har du sovet godt?
Vi så ingen hvaler eller sæler på turen ned langs kysten, men stadig væk en del isbjerge og Egedesminde i en times tid. Så myldrede det pludselig med grønlandske studenter, for Asiaat er en af de 3 byer i Grønland, der har gymnasium.
Næste morgen ved 7.30 tiden nærmede vi os Sisimiut og pludselig dukkede Kællingehætten frem! -Så jeg stod i en hel ret kold time og glædede mig, mens vi kom nærmere og nærmere.
Det ligner sig selv, den gamle bydel altså, skolen og sygehuset og kirkegården og Amerloq-bakken. Ellers er alt nyt og forandret.
Men politi-huset stod der og var ikke svært at finde. Vi har taget billeder af det og det gamle politikontor. Se nederst.
Men ellers er jeg en lille smule skuffet, for noget det nye virket rodet og noget af det gamle er misligeholdt. Måske er grønlænderne knapt så imødekommende som Ilulissat, men det kan skyldes det sure vejr.
Vi har været på by-rundtur i bus, i kunstnernes hus, slentretur og i den lokale Brugs. -En almindelig flaske rødvin koster over 100 kr.!
Hotellet ligger en lille bid fra sygehuset, næsten ved siden af slumagtige bebyggelser, men værelset er ok.
Mere i
forhåbentligt bedre vejr i morgen
Den frygtede overnatning på kystskibet gik fint. Der kom en sød ung pige listende ind i vores kahyt ved 24.-tiden, og hende hørte vi ikke mere til før næste morgen, hvor hun spurgte mig: -Har du sovet godt?
Vi så ingen hvaler eller sæler på turen ned langs kysten, men stadig væk en del isbjerge og Egedesminde i en times tid. Så myldrede det pludselig med grønlandske studenter, for Asiaat er en af de 3 byer i Grønland, der har gymnasium.
Næste morgen ved 7.30 tiden nærmede vi os Sisimiut og pludselig dukkede Kællingehætten frem! -Så jeg stod i en hel ret kold time og glædede mig, mens vi kom nærmere og nærmere.
Det ligner sig selv, den gamle bydel altså, skolen og sygehuset og kirkegården og Amerloq-bakken. Ellers er alt nyt og forandret.
Men politi-huset stod der og var ikke svært at finde. Vi har taget billeder af det og det gamle politikontor. Se nederst.
Men ellers er jeg en lille smule skuffet, for noget det nye virket rodet og noget af det gamle er misligeholdt. Måske er grønlænderne knapt så imødekommende som Ilulissat, men det kan skyldes det sure vejr.
Vi har været på by-rundtur i bus, i kunstnernes hus, slentretur og i den lokale Brugs. -En almindelig flaske rødvin koster over 100 kr.!
Hotellet ligger en lille bid fra sygehuset, næsten ved siden af slumagtige bebyggelser, men værelset er ok.
Mere i
forhåbentligt bedre vejr i morgen
Ren nostalgi!søndag den 28. juni 2009
Farvel Ilulissat!
Sidste dag på Hotel Arctic.
Det betød afskedsmiddag, som var udendørs gril,l hval, rensdyr, lam og hellefisk, hertil stor salatbuffet og gode brød og dessert.
Nu ligger der e stort fint kystskib, og venter på os,
Det betød afskedsmiddag, som var udendørs gril,l hval, rensdyr, lam og hellefisk, hertil stor salatbuffet og gode brød og dessert.
Nu ligger der e stort fint kystskib, og venter på os,
Kl.16. går turen til Sisimiut!
Midnatstur på isfjorden
Den fantastiske isfjord med dame.
Selvom jeg er ganske solidt klædt på, frøs jeg alligevel med anstand. Vandet var + 2-3 gr. men luften -2-3 gr. og isbjergene udstrålede KULDE.
Denne tur var en af dem, der kostede ekstra, men den var det værd!§
Midnatssol på isfjorden
Hvem kan forestille sig, at nedenstående billeder er taget juli måned!
-Utrolige og isnende billeder, ikke!
Et syn, vi aldrig glemmer!
-Utrolige og isnende billeder, ikke!
Et syn, vi aldrig glemmer!
Efter et par dages regnvejr, hvor vi besøgte museer, historisk og et kunstmuseum, ganske interessante og meget relevante efter vores ture. Så har vi været rundt og kigget på husflid, både udskæringsarbejder af ben og skindsyning.
Jeg er næsen sikker på at have noget af slagsen med mig hjem, men venter med at købe til Sisismiut, hvor udvalget er større.
I aftes løb en af turens store begivenheder af stable
n kl. 22.00.
Jeg er næsen sikker på at have noget af slagsen med mig hjem, men venter med at købe til Sisismiut, hvor udvalget er større.
I aftes løb en af turens store begivenheder af stable
n kl. 22.00. 2 1/2 times sejlads på isfjorden i midnatssol! Det var ubeskriveligt smukt og en virkelig en stor oplevelse. Båden vi sejlede i, var en tro kopi af det gode politi-skib, Jørgen Brønlund fra fars tid som politi-suak!
Mange nostalgiske tanker fulgte det pragtfulde skue. Billeder følger,
Men det var også K-O-L-D-T, -2 gr. i isnende omgivelser som sagt.
I dag er der tid til en sidste vandretur og lidt frokost, så går turen mod Sisimiut.
Mange nostalgiske tanker fulgte det pragtfulde skue. Billeder følger,
Men det var også K-O-L-D-T, -2 gr. i isnende omgivelser som sagt.
I dag er der tid til en sidste vandretur og lidt frokost, så går turen mod Sisimiut.
Jeg gruer en smule for den 4-mands-kahyt, som er planlagt. -Har endda overvejet at "opgradere" til en 2-mands-kahyt, men da det drejede sig om et mer-beløb på 1000 kr. på en ret så kostbar tur i forvejen, sejrede vores medfødte "nærighed".
fredag den 26. juni 2009
Første billedhøst
Det har desværre været lidt besværligt at sætte billeder ind, så her er lidt blandet gods fra Ilulissat og et enkelt fra Kangerlussuaq, men der kommer mange flere!
Nye vandresrøvler,
de medbragte blev hurtigt brugt op
Sådan er udsigten fra vores dejlige værelse
Niels Eriks første måltid i Ilulissat.Dejligt vejr men dog ikke varmere end den elskede vest virkelig kom til sin ret!
Regnvejr
Regnvejr er lig museumsdag!
Her står jeg udenfor Knud Rasmussens Museum, et tidligere seminarium.
Udenfor er der et fangertelt af skind og selvfølgelig en hundeslæde.
Som det fremgår af kommentareren nedenunder, husker jeg slet ikke, at der kunne forekomme heldagsregn.
Men det var der altså efter alle de hidtil flotte solskinsdage. Derfor nåede vi også at "tjekke" de forholdsvis få grønlandske butikker, inden vi skulle ud og spise grønlands gastronomi på en restaurant, der hed Marmatut. Forskellige slags fisk, amarzet, ørred og nogle arter, som vi ikke kendte så godt. Lækkert og småt og dyrt.
torsdag den 25. juni 2009
Blå tur eller 23.000 skridt!
Nogle flotte og kolde billeder!
Endnu en dag på vandretur og i dag var vi hele isfjorden rundt i et ret så anstrengende terræn.Det tog ikke mindre end 5 timer og kræver nu at få benene lidt op. Men det var umagen værd! Fantatiskt spektangulært, -jeg vil lade billederne tale!
Det var en guidet tur, for den var ikke helt ufarlig. Derfor var vi 8 deltagere, danskere, amerikanere og en fra Færøerne. Alle flinke folk, og det er rart med lidt snak ind i mellem.
Slutningen af turen gav os et vue over indlandsisen på toppen af et fjeld, som i hvertfald for mit vedkommende blev besteget med et par godt syrede ben og pustende åndedræt
Abonner på:
Opslag (Atom)