Anmeldelse

Bjarne Ljungdahl: Vinterstorm og andre noveller, -fortællinger fra bygderne.

Panigiit, 2012. (Fortællinger fra bygderne, [1])
tekst: Bjarne Ljungdahl, illustrator: Bjarne Ljungdahl

Man er sandelig ikke forvænt med ny skønlitteratur fra Grønland, men nu er der kommet hele to bøger,  -den første hedder ”Vinterstorm” og den anden ”Ravnefjeld”

Forfatteren er skønlitterær debutant men kendt for sine mineralguides og faglige udgivelser. Han er uddannet som geolog og har levet mange år i Grønland.

  ”Vinterstorm” er noveller fra de små bygder, som er beskrevet med stor indlevelse og respekt.

 Forlagets bagsidetekst rammer meget præcist:

”Fortællinger fra de grønlandske bygder fra tiden før den elektroniske tidsalder, hvor de små isolerede samfund, her ved menneskehedens yderste grænse, levede i generel fattigdom på jordisk gods, men uendelig stor rigdom på genrationernes overleverede viden og drømme og frihedstrang og håb for en bedre fremtid.

Det er fiktion, -altså opdigtede skæbner, men det kunne have gået sådan til”.

 

Forside- og bagsideomslaget er forfatterens egne fotos, og de bekræfter Barne Ljungdahls store kærlighed til Grønland.

  Personbeskrivelserne er kærlige og levende, og man bliver virkelig bjergtaget af befolkningens vilkår og skæbne ude i bygderne. Selvom forfatteren beskriver både misundelse, sladder, overtro og fordomme, går næstekærlighed og sammenhold som en rød tråd gennem samtlige noveller.

 

Titelnovellen ”Vinterstorm” fortæller om fangeren Sulut og hans familie på en måde, der afslører stor kendskab til fangst og vejrlig. Og Suluts store viden om sine hunde og slædefart er en fornøjelse at læse.

Men Sulut er også et eksempel på den generation af grønlændere, der har et ben i hver lejr: -den gamle fangerkultur og det moderne industrisamfund.

   I fortællingerne oplever vi også splittelse og kulturkløften mellem danskere og grønlændere på de små bostæder.  Novellerne ”Salmesang” og ”Heksejagt” handler om selvmord og et blodigt hundeoverfald, hvor både gru, angst og ensomhed åbenbarer sig.

Den afsluttende novelle ”Det røde guld” viser forfatterens kompetence som geolog samt hans gode naturbeskrivelser.

  Sproget er enkelt, til tider lidt belærende, men det løfter sig og bliver spændende, når han skriver om farlige oplevelser og beriger fortællingerne med dialoger.

De smukke vignetter før hver novelle anslår bogens tone fortrinligt.

Bjarne Ljungdahls noveller fra bygderne vil appellere til de grønlandske læsere samt til danske med interesse for og kendskab til grønlandsk natur og levevis.

Bjarne Ljungdahl: Ravnefjeld og andre noveller, -fortællinger fra bygderne.

Panigiit, 2012. (Fortællinger fra bygderne, [2])
tekst: Bjarne Ljungdahl, illustrator: Bjarne Ljungdahl

  ”Ravnefjeld”  indgår i serien: ”Fortællinger fra bygderne”. Den handler om natur, samfundsforhold og kultur samt om menneskeskæbner i de små grønlandske bygder.

 Forfatteren er skønlitterær debutant men kendt for sine mineralguides og faglige udgivelser. Han er uddannet som geolog og har levet mange år i Grønland.

I novellerne skriver forfatteren positivt om livsformer og værdier i Grønland, men han forholder sig også kritiskt til udviklingen. Titelnovellen ”Ravnefjord”, som er også bogens epilog, handler om en ravneflok fra den grønlandske sagnverden, der optræder som kritiske vidner til den udvikling, der afgørende har ændret den traditionelle grønlandske kultur.

   Bjarne Ljungdahls historier viser, at han i meget høj grad har forstået og levet sig ind i grønlændernes folkesjæl og mentalitet. Det er imponerende, hvor præcist han beskriver livet mellem fjeldene og menneskene.

  Fiktionen og fakta følges pænt ad, men i novellen ”Guldgraver” dukker geologen frem, og det betyder, at sproget bliver lidt unuanceret. Fakta tager overhånd, så teksten næsten bliver lærebogsagtig.

I ”Naturens stemmer” blomster naturbeskrivelserne, og i ”Oprørt farvand” oplever vi virkelig det grønlandske omskiftelige vejrlig.

Novellen ”Sønner og døtre” handler om et herligt grønlandsk familiesammenhold, -med fokus på kvinderolle og uddannelse.

Grønlands mystik dukker op i ”Fortids illusion”, hvor et spøgelse huserer i en nedlagt bygd. Selvom der viser sig en fornuftig forklaring, lukker forfatteren ikke helt for uhyggen!

  Et vigtigt tema i både ”Ravnefjeld” og ”Vinterstorm” er mødet mellem det danskere og det grønlændere samt industrialiseringen.

Forfatteren udtrykker det således:

”Vil ”fremskridtets” bulldozer i Grønland trække et spor af ikke egnede, stressede, desillusionerede, lemlæstede og døde individer bag sig? Er der ravnefjelde nok, -med ravne nok til at rydde op?”